|
Når en person anholdes, er det sjældent, at han/hun lige har de ting ved hånden, som personen har behov for i forbindelse med en varetægtsfængsling. Det er derfor muligt for pårørende at aflevere visse effekter til den indsatte.
Ved indlevering skal der medbringes billedlegitimation. Baggrunden herfor er bl.a. at ved indlevering af f.eks. narkotika, skal der være mulighed for politimæssig efterforskning med henblik på eventuel straffesag.
Der kan indleveres tøj, sko og penge.
Du har følgende mulighed for at sende penge til en indsat:
- Du kan møde op i vores indlevering med kontanter. Kontanter, der modtages i indleveringen, vil først kunne forventes udbetalt den følgende dag efter kl. 13.00. Dette gælder ikke fredag, hvor pengene først kan forventes udbetalt om mandagen.
- Du kan fremsende en check. Du skal dog være opmærksom på følgende: alle checks - med undtagelse af checks fra offentlige myndigheder skal forinden indløsningen kan finde sted, godkendes af vores bankforbindelse. Der må påregnes ca. 5 dages(bankdage) ekspeditionstid, inden pengene kan komme til udbetaling.
Hvis den indsatte er i gang med et studium, må der indleveres skolebøger, som skal godkendes af undervisningslederen eller skolelærerne på fængslet, inden de udleveres til den indsatte. Alt andet læsestof skal lånes på fængselsbiblioteket. Lånebøger fra biblioteker udefra, vil ikke blive udleveret til den indsatte
Hvis en person ikke er underlagt besøgs-og brevkontrol, kan der indleveres originale cd´er i ubrudt emballage.
Der må ikke indleveres mad, slik og toiletartikler.
|