|
Politigården blev opført 1918-24 af arkitekt Hack Kampmann i såkaldt streng neoklassicistisk stil med søjlegange a la Alhambra.
Oprindeligt blev Politigårdens Fængslet benyttet til at huse de af politiets arrestanter, der skulle fremstilles for en dommer ved grundlovsforhør, men fængslets nuværende indretning og benyttelse stammer fra 2004. Her blev fængslets 25 pladser taget i brug som en særlig arrestafdeling for blandt andet negativt stærke indsatte.
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet d. 2. marts 2004 anføres følgende som baggrund for oprettelsen de 25 nye belægspladser på Politigårdens Fængsel.
"... Oprettelsen af 25 pladser i en særligt sikret arrestafdeling i Politigårdens Fængsel skal imødekomme behovet for egnede pladser til negativt stærke fanger, herunder rockere. Dette behov forventes yderligere forøget i den kommende tid som følge af politiets og skattevæsenets målrettede indsats mod rockerkriminalitet. Oprettelsen af nye, permanente pladser i Politigårdens Fængsel er dermed første led i regeringens opstramning af rockernes afsoningsforhold.
...Samtidig skabes der mulighed for, at indsatte der optræder voldeligt eller truende i de eksisterende stærkeafdelinger eller i arresthusene, øjeblikkeligt kan overføres til et mere restriktivt regime for en periode."
|