|
I 1683 fik Danmark sin første fælles lov ”Danske Lov”. De love, som man dengang kunne blive dømt efter, var fortrinsvist korporlige straffe såsom: gabestok, pisk, afskæring af ører eller brændemærkning, frihedsstraf, dødsstraf. Disse afstraffelser foregik som regel offentligt på byens torv, galgebakke osv.
Ud over de korporlige straffe var der også visse frihedsstraffe, man kunne blive idømt – bl.a. tvangsarbejde i militæret. Der eksisterede dog også tugthuse i Danmark, hvor især løsgængere og tiggere blev placeret i forsøget på at rydde samfundet for besværlige individer.
Omkring år 1800 skete der en mildning af straffene i Danmark. Dødsstraffen for tyveri blev bl.a. afskaffet, og man gik i langt højere grad over til fængselsstraffe, som faktisk er en temmelig ny straffemetode i Danmark. Det betød, at ”fangebefolkningen” steg, hvilket øgede presset på de gamle fængsler. I 1840 blev der derfor nedsat en kommission, der bl.a. fik til opgave at kigge nærmere på det danske fængselsvæsen. Deres konklusion var, at en ”reform af fængselsvæsenet og en forandring af fængselsdisciplinen må ses for tilrådelig og i visse henseender aldeles nødvendig”.
Det resulterede i en betragtelig udvidelse af antallet af fængselskonstruktioner i Danmark – bl.a. stod ”Kjøbenhavns Amts Thing- og Arresthus” (i dag Blegdamsvejens Fængsel) færdigt i 1848. |
