|
Vestre Fængsel er bygget som en korsformet panoptisk 4-etagers bygning. Fængslet har gennemgået forskellige udvidelser igennem årene, som du kan læse mere om under Vestre Fængsels historie eller ved at klikke på linket senere på denne side.
Vestre Fængsel har i dag en kapacitet på ca. 433 belægspladser, som er placeret i de 4 fløje. På Vestre Fængsel findes blandt andet mandlige fællesskabsfløje, en kvindeafdeling, en særafdeling, hvor negativt stærke indsatte afsoner samt Vestre Hospital.
Udover belægsafdelingerne udgør centralfløjen en femte fløj, hvor blandt andet skolen, kirken, biblioteket og Københavns Fængslers samlede administration og kørselsafdeling er placeret.
|