Principprogrammets seks principper
|
|
Denne side beskrives kort hvad hver enkelt princip skal udmønte. Nederst på siden findes et link til KFs principprogram i sin helhed. Linket åbner en pdf version i et nyt vindue.
|
| |
| Normalisering |
| Normalisering betyder blandt andet, at forholdene i Københavns Fængsler så vidt muligt forsøges indrettet, så de svarer til forholdene udenfor. |
| |
| Åbenhed |
| I forbindelse med ”åbenhed” forpligter Københavns Fængsler sig på at give de dømte mulighed for at knytte og vedligeholde forbindelse til pårørende og det almindelige samfundsliv under et fængselsophold. Dette sker blandt andet gennem besøg og udgange.
Både princippet om åbenhed og normalisering skal medvirke til at begrænse de eventuelle negative virkninger af frihedsberøvelsen, der kan komme efter et fængselsophold, så at den indsatte får de bedst mulige betingelser for at genindtræde i samfundslivet.
|
| |
| Ansvarlighed |
| De indsatte skal under opholdet i Københavns Fængsler have mulighed for at udvikle ansvarlighed, hvilket kan forbedre deres mulighed for efterfølgende at leve et liv uden kriminalitet. Helt konkret betyder det, at den indsatte så vidt muligt selv skal have ansvaret for sin tilværelse, så de vil være i stand til at administrere et almindeligt dagligdags liv efter løsladelsen. |
| |
| Sikkerhed |
| Dette princip betyder, at Københavns Fængsler blandt andet skal sikre sig, at de indsatte ikke begår ny kriminalitet under afsoningen – såvel i anstalterne som under udgang. Derudover indebærer sikkerhedspunktet også en forpligtelse til at forebygge og hindre selvmord og selvbeskadigelse, samt indsmugling af narkotika, alkohol, våben og andre genstande. |
| |
| Mindst mulig indgriben |
| For dette punkt gælder, at der ikke må anvendes mere magt eller flere restriktioner end nødvendigt. |
| |
| Optimal ressourceanvendelse |
| Punktet ”optimal ressourceanvendelse” er primært orienteret mod personalet i Kriminalforsorgens institutioner. De eksisterende ressourcer, herunder personalet, skal bruges bedst muligt, så at personalet såvel uddannelsesmæssigt og holdningsmæssigt er i stand til at udføre dets opgaver i overensstemmelse med principprogrammet. |
| |
| |
 |
Læs Københavns Fængslers principprogram i sin helhed (pdf) |