|
I Københavns Fængsler sidder en gruppe mennesker, der af forskellige årsager har taget omvejen omkring en af Kriminalforsorgens institutioner. Denne gruppe mennesker har brug for praktisk og virkelighedsnær arbejdstræning for bedre at kunne fungere i samfundet efter løsladelsen.
Vi beskæftiger dagligt ca. 200 indsatte med forskellige former for arbejde, og vi producerer en lang række forskellige produkter og serviceydelser til private og offentlige virksomheder. Disse produkter afsættes på markedsmæssige vilkår, og vi lever naturligvis 100% op til markedets krav om kvalitet og leveringssikkerhed.
Vi har allerede mange tilfredse kunder og samarbejdspartnere, men nye ordrer betyder, at vi kan beskæftige flere i vores værksteder og med cellearbejde.
Udover arbejdet på værkstederne bliver der også udført arbejde af stor volumen af vores cellearbejdere såsom samlearbejde og pakke-arbejde. Kunden leverer alt materiel og emballage. Når arbejdet her er udført, gerne efter aftalt tid, kan varen afhentes.
I venstremenuen kan du finde relevante link til produktionen. Nogle enkelte links er også oplistet herunder.
|