De første dage som klient

Når en person anholdes, skal han/hun fremstilles for en dommer inden 24 timer. Hvis dommeren beslutter, at personen skal varetægtsfængslet, bliver personen ført til Københavns Fængsler, hvis det foregår i det storkøbenhavnske område.

En indsættelse foregår som oftest på følgende vis:

Indsættelse

Som det første ankommer man til porten i Vestre Fængsel. Derefter føres den varetægtsfængslede til Skranken, hvor indsættelsespapirerne gennemgås. Her udspørges den anholdte bl.a. om personlige data, såsom fødselsdato, navn etc., da der skal oprettes en profil på klienten.

Klienten oplyses herefter om, at det videre arbejde med indsættelsen vil ske i modtagelsesafsnittet på Vestre Fængsel.

skranken

I modtagelsesafsnittet visiteres den pågældende person. Det betyder, at personalet undersøger, om personen medbringer genstande, som klienter ikke må have i arresthuset.

En visitation indebærer, at personen skal have alt tøjet af, også selv om det er i strid med en religiøs overbevisning. Undersøgelsen bliver normalt foretaget af 2 ansatte af samme køn som den pågældende person.

Visiteringer forekommer også før og efter besøg og af hensyn til sikkerheden kan en celle også blive undersøgt.

Fortsættes.....