Hvad kan man lave med børnene?

På Københavns Fængsler har vi besøgsrum der er specielt indrettet til besøg med børn. Alle børne-besøgsrummene på Københavns Fængsler er udstyret med bamser og legetøj til de mindste, spil samt TV. Lejlighedsvis er der også forskellige arrangementer for familien og børnene.

Fotobøger
Indsatte med børn kan lave fotobøger, med billeder fra de indsattes hverdag. Så kan børnene sætte billeder på, hvad mor eller far bruger tiden på samt hvordan far/mor bor lige nu. Der er også mulighed for at de børneansvarlige kan tage et billede af den indsatte i sit opholdsrum, således børnene kan se hvordan deres forælder bor nu. Fotobøgerne kan være rigtigt gode til at få en samtale i gang med børnene.

Godnathistorier
Der er mulighed for at de indsatte kan indtale godnathistorier på en cd og sende til sit barn. Barnet kan så afspille godnathistorien hjemme, når de savner mor eller far og har behov for at høre deres stemme.